Opgaven lyder:
Taburet med flettet sæde og tilhørende pude/hynde
– med udgangspunkt i en klassisk taburet med fire ben
og sprosser til at stabilisere
Tankerne er sat i gang.
Jeg har besluttet mig. Mit eget produkt skal være en taburet, jeg kan sidde på, når jeg skal tage fodtøj på. Ud fra den præmis skal det være en skammel af en vis siddehøjde, men stadig ikke højere end at jeg kan nå fødderne, og at den er nem at rejse sig fra. Og så skal den bo i min entré.
Sjovt nok kredser idéerne i første omgang mest omkring sædets udformning. Så må skamlens skelet og dimensioner komme bagefter.
Jeg vil ha' et unikt udtryk ... gerne noget genbrug. Hm – stofstrimler? Nej! jeg har bitter erfaring i, hvor hårdt det er at klippe stof op til strimler. Gjordbånd? Måske for fint ... måske i to forskellige farver og fletter dem ind over hinanden ... men dyrt! Ah ... gamle bælter! Vævet med spænderne under sædet. Den idé 'ligger godt i maven'. På lørdag besøger jeg min lokale Røde Kors ... Jeg glæder mig!
Nye tanker og ny research. Måske er gjord alligevel en løsning. Men nu er der nye overvejelser.
Et par mails er sendt af sted til potentielle leverandører. Derudover er der kigget et par youtube-videoer om montering af gjord.
Taburetten skal placeres i en entré, hvor der i forvejen er et møbel. Dette møbel er i egetræ og har en udformning, som jeg har ladet mig inspirere af – ikke mindst så mit produkt til en vis grad matcher. Derfor blev mit materialevalg egetræ, der er samlinger i smig og siddehøjden på mit produkt er bl.a. vurderet ud fra dette møbel.
Min første er IKKE målfast, men giver mig en idé om, hvor jeg vil hen med designet af min skammel. Jeg har overvejet om sprosserne skal have samme profil som benene. Jeg kom frem til at lave dem 10 mm smallere, fordi gjorden på de øverste fire sprosser også vil fylde, og jeg tror, det vil se pænest ud, at de er trukket lidt tilbage i fht. rammen. Og vigtigst – det giver mig et overblik over mit materialeforbrug, når jeg skal ud at finde materialer. Så, det ...
Jeg har besluttet mig. Mit eget produkt skal være en taburet, jeg kan sidde på, når jeg skal tage fodtøj på. Ud fra den præmis skal det være en skammel af en vis siddehøjde, men stadig ikke højere end at jeg kan nå fødderne, og at den er nem at rejse sig fra. Og så skal den bo i min entré.
Sjovt nok kredser idéerne i første omgang mest omkring sædets udformning. Så må skamlens skelet og dimensioner komme bagefter.
Jeg vil ha' et unikt udtryk ... gerne noget genbrug. Hm – stofstrimler? Nej! jeg har bitter erfaring i, hvor hårdt det er at klippe stof op til strimler. Gjordbånd? Måske for fint ... måske i to forskellige farver og fletter dem ind over hinanden ... men dyrt! Ah ... gamle bælter! Vævet med spænderne under sædet. Den idé 'ligger godt i maven'. På lørdag besøger jeg min lokale Røde Kors ... Jeg glæder mig!
Brugte bælter ... Kill your darling!
Så har jeg været i min lokale Røde Kors. Brugte bælter – nej! Dem der var, var for dyre, når jeg skal bruge mellem 15-20 stk (35,- stk.) ... og så var de simpelthen ikke egnet: flettede, med nitter og for brede.Nye tanker og ny research. Måske er gjord alligevel en løsning. Men nu er der nye overvejelser.
- Hvor bred skal gjorden være?
- Skal den ha' en farve? Eller to?
- Skal det være jute eller nylon?
- Kan man farve jute?
- Hvordan skal det fastgøres?
Et par mails er sendt af sted til potentielle leverandører. Derudover er der kigget et par youtube-videoer om montering af gjord.
Taburetten skal placeres i en entré, hvor der i forvejen er et møbel. Dette møbel er i egetræ og har en udformning, som jeg har ladet mig inspirere af – ikke mindst så mit produkt til en vis grad matcher. Derfor blev mit materialevalg egetræ, der er samlinger i smig og siddehøjden på mit produkt er bl.a. vurderet ud fra dette møbel.
Skitse må der til
Jeg har forsøgt mig med at skitsere. Hold nu op, hvor er der plads til forbedring! Det er da ikke lige til at tegne en isometrisk skitse.Min første er IKKE målfast, men giver mig en idé om, hvor jeg vil hen med designet af min skammel. Jeg har overvejet om sprosserne skal have samme profil som benene. Jeg kom frem til at lave dem 10 mm smallere, fordi gjorden på de øverste fire sprosser også vil fylde, og jeg tror, det vil se pænest ud, at de er trukket lidt tilbage i fht. rammen. Og vigtigst – det giver mig et overblik over mit materialeforbrug, når jeg skal ud at finde materialer. Så, det ...
Så er der indkøbt materialer!
Beslutningen er taget. Gjord i jute til sædet. Det giver mig muligheder for at flette, så udtrykket i mønsteret bliver et andet end den traditionelle ’skaktern’ og uden at blive for ’larmende’ i forhold til det andet møbel i min entré. Materiale er bestilt. Pakken med gjord og en gjordstrammer er afhentet – projektet er ikke længere kun en skitse. Nu bliver det materialiseret.Eg er ikke sådan lige at få fingre i, men jeg fandt et sted i Havdrup, der forhandler stolper. Der kunne jeg købe 4" stolper i 2 1/2 meters længde. Jeg har investeret i én.
Næste step: Jeg må få en aftale i stand med svigerfar, der har en fortid som tømrermester og stadig har en maskinpark i kælderen. Han vil forhåbentlig hjælpe mig med at få den skåret op i mindre størrelser, så det er mere håndterbart og nærmer sig de mål, jeg skal bruge.
Maskiner må der til! I svigerfars værksted.
Svigerfar var bekymret – han mente ikke stolpen ville være egnet til møbelsnedkeri. Den har ikke tørret i årevis og bekymringen gik på, om hvor meget træet ville vride sig under den pågående tørring.
Vi har alligevel besluttet at give det et forsøg – det bliver et projekt i semitørret træ. Jeg VIL lave min skammel i eg.
Vi starter med at skære stolpen på langs. Dernæst bliver der delt op i mindre stave, og knaster og grumme mærker skåret væk. Og sidst men ikke mindst bliver stavene sendt igennem maskinhøvlen, så jeg kan få dem i de ønskede profiler på hhv 40 x 40 mm og 30 x 40 mm. Spitzenklasse!
Vi har alligevel besluttet at give det et forsøg – det bliver et projekt i semitørret træ. Jeg VIL lave min skammel i eg.
Vi starter med at skære stolpen på langs. Dernæst bliver der delt op i mindre stave, og knaster og grumme mærker skåret væk. Og sidst men ikke mindst bliver stavene sendt igennem maskinhøvlen, så jeg kan få dem i de ønskede profiler på hhv 40 x 40 mm og 30 x 40 mm. Spitzenklasse!
Nu skal der måles og saves
Så har jeg målt op. Jeg startede med smigskæringerne på de fire ben. Dernæst blev længden på benene opmålt og skåret og til sidst opmåling og smigskæring af de to bundsprosser. Det hele blev savet på en gearingssav.
Dernæst er det de seks resterende sprossers tur. De 2 x 2 sprosser, der skal sidde på de sider, hvor der ikke er bundsprosser, vidste jeg ud fra min skitse, skulle være 32 cm i længden. Målene på de sidste 2 sprosser, der skal sidde øverst på de sider, hvor der er bundsprosse, målte jeg ud fra bundsprossens mellemrum mellem smigskæringen.
Alle fladerne er blevet slebet og kanterne er ligeledets blevet 'brækket' med sandpapir. De øverste ender på benene har jeg slebet på båndpudserne, så det hele er nu lækkert at røre ved uden fare for splinter.
Jeg har overvejet meget, hvordan jeg skulle samle stykkerne. Jeg tror, jeg først vil dyvle de øverste sprosser i 'firkanterne' og dernæst 'skubbe' bundsprosserne til smigsamlingerne. Desværre har jeg erfaret at smigskæringerne IKKE er præcise til trods for udstyret :-/ Efter rådslagning med nogle stykker (bl.a. læreren) bliver løsningen at afkorte de øverste sprosser, der sidder over bundsprosserne, så udtrykket bliver lidt konisk på de to sider, og at samle HELE rammen på én gang. Sådan må det være; design tilpasset!


Flettetest
Jeg har afprøvet fire forskellige flettemønstre for at se det i virkeligheden i stedet for udelukkende for mit indre øje. Jeg har prøveflettet i noget kantbånd, der ca. har den halve dimension af min gjord. Jeg havde regnet ud, at der lige kan være ni bånd på hver led, og jeg klippede derfor tilsvarende i kantbåndet.
1.
2. 
2. 
3.
4. 
4. 
Men efter afkortningen af to af sprosserne kan der ikke være ni bånd på den ene af siderne. Jeg vælger derfor at gå ned i antallet og nøjes med otte bånd på hver sprosse og give lidt luft mellem hver gjord. Når jeg betragter mine prøver med én gjord mindre på hver led, ændrer det lidt på udtrykket ... og jeg udelukker nr. 2 (for ordinær) og 3 (afslutningen bliver forskellig på de modstående sprosser)!
Og færdig!
For at få fordelt gjordene er hver af de fire sprosser til sædet opmålt, og herefter er der streget op, så jeg har nogle streger at 'sigte' efter. På den måde er jeg sikker på, at der bliver lige stort mellemrum mellem hver gjord. De yderste gjorde skal gå helt ud til skamlens ben. Her blev jeg efterfølgende opmærksom på, at de skulle monteres forskudt i hjørnerne for at det kunne lade sig gøre – så lærte jeg det!
Jeg blev glad for hæfteklammemaskinen – næsten som en 3. hånd. Først blev alle gjorde på den ene led monteret, og så var det igang med at flette ...








Ingen kommentarer:
Send en kommentar