Vi er gået i gang med idégenerering til vores legetøj.
Vi lagde ud med et mindmap med H.C. Andersen som kernen.
Vi lagde ud med et mindmap med H.C. Andersen som kernen.
Det ledte os videre til en 'rekvisit' fra et af hans eventyr ...
... som igen ledte videre til et umage par, hvor snurretoppen er opdelt i elementer, der kan mixes på kryds og tværs a la ...
Moodboard i fht karakteristiske figurer fra H.C. Andersen:
De første skitser
Efter research nåede jeg frem til at snurretoppen længst til højre skulle være omvendt af hensyn til snurre-evnen.
Dernæst afprøvedes flere prototyper for at blive mere klog på indflydelse pindens tykkelse og vægtens fordeling og – ikke mindst – blev jeg klog på at elementerne SKAL sidde fast på pinden for ikke at bremse og for at kunne snurre. Midlertidigt fik jeg løst det med en elastik :-)
Jeg skulle udtænke en løsning med at fastgøre de udskiftelige dele. Skulle hullerne pensles med silicone? Eller skulle pindens ende deles til en split, der kunne fastgøres i bunden på en eller anden måde? Jeg afprøvede nedenstående produkt og nåede frem til at en knop i toppen gjorde selve igangsættelsen af snurretoppen besværlig og succesraten lav. Hvis systemet med splitten skulle vendes om, ville det kræve et lang spor i pinden – heller ikke optimalt. Jeg tænker videre ...
I forbindelse med at finde nogle hoveder til mine figurer var jeg forbi Panduro. Her fandt jeg løsningen på flere ting! Kork-kugler! Nu har jeg et hoved som kan låse de øvrige dele fast, for da kork er et fleksibelt materiale, kan det dermed mases ned over pinden, hvis der iøvrigt er et bundstykke, der stopper delene.
Med disse erfaringer blev det disse figurer, jeg ville arbejde videre med.
Sådan blev hundekroppen med lidt bejdse
Efterfølgende blev jeg også den erfaring rigere at snurretoppene generelt snurrer bedre med en tynd bred skive i bunden.
Jeg kredser hele tiden om, om man kan genkende mine figurer – hvilke kendetegn jeg skal tilføre.
Tommelise skal stå på et åkandeblad. I eventyret indgår også en fugl og en hvid sommerfugl, som hun binder fast til bladet med sit livbånd. Jeg vil tilføre en lille sommerfugl og male en lille linje fra hendes liv op til sommerfuglen ... måske forbliver den rød som symbol for, at sommerfuglen så godt kunne lide Tommelise ... ikke helt afklaret. Men måske ender det med den kunstneriske frihed – en rød sommerfugl.
Til gengæld har jeg i min genlæsning af Fyrtøjet fundet et kendetegn ved hunden. Den hund, der har øjne så store som Rundetårn vogter over guldmønter. Det er dét, jeg skal! Jeg vil skære en ekstra skive i samme tykkelse som 'åkandebladet' og male det guldfarvet med akrylmaling. Her på vil jeg lime små 'guldmønter' lavet af guldmalet pap, der er stemplet ud med en hulmaskine. Der skal være 'mønter' langs kanten, så der stadig er plads til hunden. Sådan!
Intet er skidt ...
Tommelise er drejet. Det viser sig, at den træsort der var til rådighed er en tung én af slagsen. Det betyder, at snurre-effekten udebliver. Hun drejer i meget kort tid trods 'åkandebladet', der erfaringsmæssigt er mirakelmidlet i den forbindelse.
Det virkede jo fint med min hund! Jeg har prøvet flere forskellige tiltag: flere plader, forskellige underlag, rundet spids, snurrepauser, telepati ... FRUSTRATION!
Til sidst indviede jeg en ny pind (måske havde jeg gjort en fejl ved at ændre spidsen). Den pind var noget længere end den første ... der måtte en anden snurreteknik til ... ligesom når der skal tændes bål med to pinde – mellem to håndflader! Ha! Jeps! Nu snurrer det lystigt igen. Jeg er glad. Det er udviklet til at blive en snurretop med særlig teknik.
Tid til karakter
Til at understrege hvilke figurer, jeg har valgt, skal de lige have lidt afsluttende finish i form af maling, lak og læder.
Tommelises kjole skal være hvid med blåt bånd om livet og blå kiler i skørtet, så hun ikke fremstår som en hvid brud. En sommerfugl blev sat på brystet af hende – dog i en mindre udgave end der lægges op til i eventyret og uden snor, som jeg først havde tænkt.
Mht hvordan Tommelises hårpragt skulle fremstå besluttede mig for at se, hvad pensel og frihånd kunne fremtrylle. Jeg er tilfreds ...
Hovedet til hunden med øjne så store som Rundetårn skulle også gøres genkendelig. Udover at bejdse kork-kuglen, valgte jeg at supplere med andre materialer end akrylmaling – læder og tegnestifter med hhv flade og runde hoveder. Jeg havde egentlig været på jagt efter polstersøm, men en studiekammerat gav mig idéen til almindelige tegnestifter med fladt hoved til øjne. Og snuden skulle selvfølgelig være rund!
Der kom lige en figur mere ...
Efter at de to figurer var blevet færdige, lå der en figur mere og puslede inde i mit hoved – den grimme ælling ...
Det strandede dog på, at jeg ikke synes tiden var til flere trædrejninger (jeg ville gerne lave en kugle eller elipse med filt rundt om), og at jeg ikke synes måden at lave et hul i midten af figurerne var optimal. Trods søjlebor var min erfaring, at de kunne være rigtig svært at fiksere irregulære elementer for at ramme lige i midten. Og umiddelbart havde jeg ikke set færdigproduceret kugler, der var store nok i diameter til at en færdig figur kunne få cirka samme størrelse som Tommelise og hund.
Det strandede dog på, at jeg ikke synes tiden var til flere trædrejninger (jeg ville gerne lave en kugle eller elipse med filt rundt om), og at jeg ikke synes måden at lave et hul i midten af figurerne var optimal. Trods søjlebor var min erfaring, at de kunne være rigtig svært at fiksere irregulære elementer for at ramme lige i midten. Og umiddelbart havde jeg ikke set færdigproduceret kugler, der var store nok i diameter til at en færdig figur kunne få cirka samme størrelse som Tommelise og hund.
Og så alligevel! I anden anledning fandt jeg pludselig lige dén kæmpekugle med en diameter på 46 mm og et forboret hul. Den ville jeg forsøge at halvere, så den kunne deles som de to andre figurer. Meeen hvordan får man lige lavet det snit helt lige, så delene ikke bliver skæve i samlingen? At spænde en kugle fast i en høvlbænk er no-go! Dernæst afprøvede jeg at sætte en stok igennem hullet til fastholdelse og se om det kunne lykkes i den lille båndsav – NEJ! Kuglen kunne ikke fikseres godt nok. Deling forkastet. Der måtte filt om hele kuglen.
Derudover ville jeg sætte lidt hals på 'ællingen' og med den erfaring og idé som udgangspunkt rettede jeg til denne skitse
Jeg kunne jo ligeså godt 'genbruge' en af de kugler, jeg har afprøvet teknikker på, når der alligevel skulle filt omkring.
Og hvad gør man, når der ikke er grå karteuld, men kun mørkegrå og naturfarvet? Blander selv!
Og sådan kom min sidste figur i snurretopsamlingen til at se ud
