En beholder til min mappe

Første step var at betragte en grøn væg på campus med mange billeder, en buste og en klassisk hovedløs statue af en dame. Farvesammensætningen og indtrykket var – i min optik – dystre. Faktisk blev jeg frustreret over at skulle finde inspiration for noget, der overhovedet ikke tiltalte mig. Og især når jeg havde fået at vide, at det jeg kom frem til skulle bruges som udsmykning på min beholder.

Først prøvede jeg forskellige designgreb på det stramme former, billede-

rammerne havde. Det blev til trekanter ... Arhh ...

 

Efter at frustrationen nærmest havde ætset mig op, valgte jeg at tænke på andre værker/kunstværker i kunstinstallationen. Jeg kom i tanker om den hovedløse statue ... måske var der noget dér? Forskellige designgreb blev igen taget i brug ...

Det måtte lige hvile lidt. Mens så fik jeg en fiks idé ... kl. 4 om natten!

 

Efter sparring med Stine og Mark ... 

... og lidt broderigarn fra min oldemor ... :-)

Beholder til A3-mappe – tværformat

Jeg har behov for transport af en A3-mappe til og fra uddannelsessted. Hvordan kan jeg designe en beholder til en A3-mappe, der frigør hænderne, beskytter mod vejr og vind og sørger for at mappens indhold er samlet under transport? Skal der være plads til andet end mappen? Skal der være lommer til småting?

Papirudgave i 1:1.
Erfaring med konstruktion af hanke.
Hanken foran trækker på en uskøn måde og virker ufleksibelt.

Ny tankerække igangsatmed løbegang og line. Yderligere funktion opstår ogtransport af rør er nu en mulighed: Linen foran under stofstykketkan justeres og et rør kanskubbes gennem løkkerne.

Hele beholderen er i armeret plast, hvorpå stof med udsmykning er monteret på ca. halvdelen af taskens format (startende ca. ¼ oppe og den sidste ¼ af plasten er ombuk, så det ikke kan regne ned i tasken). Broderigarn fra min oldemor. Linen er sønnikes gamle 'bamsesnor' (nylontorv/klatreline).

Færdige produkt blev ... Ta-ta!

Snittekniv med skaft i 'grønt træ'

Sideløbende med barkdåsen, skal vi også alle lave en snittekniv med skaft i friskt træ.

Først skulle der kløves.

Dernæst skulle det udvalgte træ bankes ned over kniv-enden og hugges til med økse, så skaftet tilnærmelsesvis var i facon.

Og så var det ellers igang med snittekniv (en anden) og sandpapir. Til sidst er det bare at vente og håbe på, at træet ikke sprækker, når det tørrer og spænder sammen om kniven. Blev noget træt i albuen ... ;-)

Barkdåse

Så skal der afprøves at arbejde i 'grønt træ', hvilket vil sige at træet er friskt. 

En medstuderende har medbragt noget enebærtræ (var det bedste bud), som blev kastet i grams, efter hun selv havde sorteret, hvad hun skulle bruge

Træet har en fin facon i snit – oplagt til en barkdåse.

Jeg fik skåret en skive og boret noget af 'indmaden' ud, så jeg kan påbegynde min udhulning. 

 

Dernæst skal der laves en not, jeg skal aftegne den indvendige facon på dåsen på et stykke finér, der skal være min bund. Denne aftegning skæres på dekupørsav, files lidt skarp i kanten hele vejen rundt, så den kan mases ind i noten og med tiden fastspændes efterhånden som barkdåsen tørrer.

Til sidst monterer jeg et låg ved at bore igennem både lågskiven og barkdåsen med et bor, der passer til en (tør) rundstok. Herefter måler jeg længde på rundstok + længden gennem en træperle, maser det afmålte stykke rundstok igennem låg og dåse og limer perlen på. Voila!

Projekt skammel

Vores afslutningsopgave for modul 1 skal være en skammel.
Opgaven lyder:

Taburet med flettet sæde og tilhørende pude/hynde
– med udgangspunkt i en klassisk taburet med fire ben 

og sprosser til at stabilisere

Tankerne er sat i gang.
Jeg har besluttet mig. Mit eget produkt skal være en taburet, jeg kan sidde på, når jeg skal tage fodtøj på. Ud fra den præmis skal det være en skammel af en vis siddehøjde, men stadig ikke højere end at jeg kan nå fødderne, og at den er nem at rejse sig fra. Og så skal den bo i min entré.

Sjovt nok kredser idéerne i første omgang mest omkring sædets udformning. Så må skamlens skelet og dimensioner komme bagefter.
Jeg vil ha' et unikt udtryk ... gerne noget genbrug. Hm – stofstrimler? Nej! jeg har bitter erfaring i, hvor hårdt det er at klippe stof op til strimler. Gjordbånd? Måske for fint ... måske i to forskellige farver og fletter dem ind over hinanden ... men dyrt! Ah ... gamle bælter! Vævet med spænderne under sædet. Den idé 'ligger godt i maven'. På lørdag besøger jeg min lokale Røde Kors ... Jeg glæder mig!

Brugte bælter ... Kill your darling!

Så har jeg været i min lokale Røde Kors. Brugte bælter – nej! Dem der var, var for dyre, når jeg skal bruge mellem 15-20 stk (35,- stk.) ... og så var de simpelthen ikke egnet: flettede, med nitter og for brede.

Nye tanker og ny research. Måske er gjord alligevel en løsning. Men nu er der nye overvejelser.

• Hvor bred skal gjorden være? 
• Skal den ha' en farve? Eller to? 
• Skal det være jute eller nylon? 
• Kan man farve jute? 
• Hvordan skal det fastgøres?

Et par mails er sendt af sted til potentielle leverandører. Derudover er der kigget et par youtube-videoer om montering af gjord.

Taburetten skal placeres i en entré, hvor der i forvejen er et møbel. Dette møbel er i egetræ og har en udformning, som jeg har ladet mig inspirere af – ikke mindst så mit produkt til en vis grad matcher. Derfor blev mit materialevalg egetræ, der er samlinger i smig og siddehøjden på mit produkt er bl.a. vurderet ud fra dette møbel.

Skitse må der til

Jeg har forsøgt mig med at skitsere. Hold nu op, hvor er der plads til forbedring! Det er da ikke lige til at tegne en isometrisk skitse.

Min første er IKKE målfast, men giver mig en idé om, hvor jeg vil hen med designet af min skammel. Jeg har overvejet om sprosserne skal have samme profil som benene. Jeg kom frem til at lave dem 10 mm smallere, fordi gjorden på de øverste fire sprosser også vil fylde, og jeg tror, det vil se pænest ud, at de er trukket lidt tilbage i fht. rammen. Og vigtigst – det giver mig et overblik over mit materialeforbrug, når jeg skal ud at finde materialer. Så, det ...

Så er der indkøbt materialer!

Beslutningen er taget. Gjord i jute til sædet. Det giver mig muligheder for at flette, så udtrykket i mønsteret bliver et andet end den traditionelle ’skaktern’ og uden at blive for ’larmende’ i forhold til det andet møbel i min entré. Materiale er bestilt. Pakken med gjord og en gjordstrammer er afhentet – projektet er ikke længere kun en skitse. Nu bliver det materialiseret.

Eg er ikke sådan lige at få fingre i, men jeg fandt et sted i Havdrup, der forhandler stolper. Der kunne jeg købe 4" stolper i 2 1/2 meters længde. Jeg har investeret i én.

Næste step: Jeg må få en aftale i stand med svigerfar, der har en fortid som tømrermester og stadig har en maskinpark i kælderen. Han vil forhåbentlig hjælpe mig med at få den skåret op i mindre størrelser, så det er mere håndterbart og nærmer sig de mål, jeg skal bruge.

Maskiner må der til! I svigerfars værksted.

Svigerfar var bekymret – han mente ikke stolpen ville være egnet til møbelsnedkeri. Den har ikke tørret i årevis og bekymringen gik på, om hvor meget træet ville vride sig under den pågående tørring.

Vi har alligevel besluttet at give det et forsøg – det bliver et projekt i semitørret træ. Jeg VIL lave min skammel i eg.

Vi starter med at skære stolpen på langs. Dernæst bliver der delt op i mindre stave, og knaster og grumme mærker skåret væk. Og sidst men ikke mindst bliver stavene sendt igennem maskinhøvlen, så jeg kan få dem i de ønskede profiler på hhv 40 x 40 mm og 30 x 40 mm. Spitzenklasse!

Nu skal der måles og saves

Så har jeg målt op. Jeg startede med smigskæringerne på de fire ben. Dernæst blev længden på benene opmålt og skåret og til sidst opmåling og smigskæring af de to bundsprosser. Det hele blev savet på en gearingssav.

Dernæst er det de seks resterende sprossers tur. De 2 x 2 sprosser, der skal sidde på de sider, hvor der ikke er bundsprosser, vidste jeg ud fra min skitse, skulle være 32 cm i længden. Målene på de sidste 2 sprosser, der skal sidde øverst på de sider, hvor der er bundsprosse, målte jeg ud fra bundsprossens mellemrum mellem smigskæringen.

Alle fladerne er blevet slebet og kanterne er ligeledets blevet 'brækket' med sandpapir. De øverste ender på benene har jeg slebet på båndpudserne, så det hele er nu lækkert at røre ved uden fare for splinter.

Jeg har overvejet meget, hvordan jeg skulle samle stykkerne. Jeg tror, jeg først vil dyvle de øverste sprosser i 'firkanterne' og dernæst 'skubbe' bundsprosserne til smigsamlingerne. Desværre har jeg erfaret at smigskæringerne IKKE er præcise til trods for udstyret :-/  Efter rådslagning med nogle stykker (bl.a. læreren) bliver løsningen at afkorte de øverste sprosser, der sidder over bundsprosserne, så udtrykket bliver lidt konisk på de to sider, og at samle HELE rammen på én gang. Sådan må det være; design tilpasset!

 

Flettetest

Jeg har afprøvet fire forskellige flettemønstre for at se det i virkeligheden i stedet for udelukkende for mit indre øje. Jeg har prøveflettet i noget kantbånd, der ca. har den halve dimension af min gjord. Jeg havde regnet ud, at der lige kan være ni bånd på hver led, og jeg klippede derfor tilsvarende i kantbåndet.

1. 2. 

3. 4. 

Men efter afkortningen af to af sprosserne kan der ikke være ni bånd på den ene af siderne. Jeg vælger derfor at gå ned i antallet og nøjes med otte bånd på hver sprosse og give lidt luft mellem hver gjord. Når jeg betragter mine prøver med én gjord mindre på hver led, ændrer det lidt på udtrykket ... og jeg udelukker nr. 2 (for ordinær) og 3 (afslutningen bliver forskellig på de modstående sprosser)!

Og færdig!

For at få fordelt gjordene er hver af de fire sprosser til sædet opmålt, og herefter er der streget op, så jeg har nogle streger at 'sigte' efter. På den måde er jeg sikker på, at der bliver lige stort mellemrum mellem hver gjord. De yderste gjorde skal gå helt ud til skamlens ben. Her blev jeg efterfølgende opmærksom på, at de skulle monteres forskudt i hjørnerne for at det kunne lade sig gøre – så lærte jeg det!

Jeg blev glad for hæfteklammemaskinen – næsten som en 3. hånd. Først blev alle gjorde på den ene led monteret, og så var det igang med at flette ...

En pude til min skammel

Til pude har jeg valgt at upcycle en trøje. Trøjen er oprindeligt hjemmestrikket, og materialet er uld. Farverne i bullen på trøjen passer til et kunstværk i entréen, som mit ældste barn har lavet sammen med en klassekammerat i billedkunst i 4. klasse.

Modelbillede fra forhandlers hjemmeside.
Afviger farvemæssigt lidt fra min trøje,
men giver et indtryk af trøjen før opklipning.

Jeg har fået et helt stykke af ryggen på 43 x 43 cm (inkl. sømrum), og 2 x 1 stykke af forstykkerne på 23 x 43 cm. Jeg vil lave en åbning med lynlås i midten af bagsiden, så betrækket kan vaskes.

Jeg har gjort mig overvejelser over hjørnerne på puden – skal puden være kvadratisk, eller skal jeg lave 'indvendige' hjørner, så toppen af skamlens ben er synlige, når puden ligger på plads? Derudover har jeg besluttet at puden skal være en hynde – altså flad.

Efter at ha' vurderet diverse monteringspuder er valget faldet på pladevat i fire lag. Det giver mig den 'flade' fornemmelse, jeg synes egner sig bedst til min hynde og skammel.

Derudover har jeg syet kantbånd indvendig langs med sømmen i betrækket, da jeg ville være sikker på, at jeg ikke kom til at trække i strikken under syningen af det – det var vist godt, jeg gjorde det. Og det har afgjort sagen om hjørnerne – ingen indvendige hjørner i strikket materiale. Materialet er ikke stabilt nok. Mit nye motto: keep it simple!