Det hele startede med ...

... med at vi prøve skulle vådfilte.
Jeg miksede naturfarvet, lysegråt og mørkegråt uld lagt tilfældigt i lag. Efter en del sæbevand, en del kasten (ned i vasken), bearbejdning med en rullestok og en sivmåtte endte jeg med dette stykke filt.

Næste del af dagens projekt var at fremstille noget der kunne bruges til rollespil. En hat, en hjelm eller en maske.
Mit filtede stykke gav mig associationer til et kattehoved. Jeg besluttede derfor at skabe en filtet maske med dette udgangspunkt.

Her er snuden filtet på ...
Nu skal jeg bare ha' broderet de svungne linjer og tilføjet bændler. Jeg er endnu ikke afklaret i fht om de skal være at skind monteret i huller, eller om jeg skal strikke/hækle snore, der skal valkes og syes på.

Jeg har undersøgt et par fotos af katte (jeg ved uendeligt lidt om katte), for at få bedre blik for, hvordan de svungne linjer under snuden faktisk er.

Her blev jeg opmærksom på, at mit første bud på buen skulle tilrettes lidt ... og jeg vil også forsøge at skaffe tyk fiskeline og påføre lidt knurhår. Det kan vist godt blive svært at stoppe, når detaljerne på katten først åbenbarer sig ;-)

Jeg er besluttet på at ville sy mine snore i på symaskine, så jeg undgår hullerne i siderne.

Så skal vi igang med noget legetøj

Vi er gået i gang med idégenerering til vores legetøj.
Vi lagde ud med et mindmap med H.C. Andersen som kernen.

Det ledte os videre til en 'rekvisit' fra et af hans eventyr ...

... som igen ledte videre til et umage par, hvor snurretoppen er opdelt i elementer, der kan mixes på kryds og tværs a la ...

Moodboard i fht karakteristiske figurer fra H.C. Andersen:

De første skitser

Efter research nåede jeg frem til at snurretoppen længst til højre skulle være omvendt af hensyn til snurre-evnen.

Dernæst afprøvedes flere prototyper for at blive mere klog på indflydelse pindens tykkelse og vægtens fordeling og – ikke mindst – blev jeg klog på at elementerne SKAL sidde fast på pinden for ikke at bremse og for at kunne snurre. Midlertidigt fik jeg løst det med en elastik :-) 

Jeg skulle udtænke en løsning med at fastgøre de udskiftelige dele. Skulle hullerne pensles med silicone? Eller skulle pindens ende deles til en split, der kunne fastgøres i bunden på en eller anden måde? Jeg afprøvede nedenstående produkt og nåede frem til at en knop i toppen gjorde selve igangsættelsen af snurretoppen besværlig og succesraten lav. Hvis systemet med splitten skulle vendes om, ville det kræve et lang spor i pinden – heller ikke optimalt. Jeg tænker videre ... 

I forbindelse med at finde nogle hoveder til mine figurer var jeg forbi Panduro. Her fandt jeg løsningen på flere ting! Kork-kugler! Nu har jeg et hoved som kan låse de øvrige dele fast, for da kork er et fleksibelt materiale, kan det dermed mases ned over pinden, hvis der iøvrigt er et bundstykke, der stopper delene. 

Med disse erfaringer blev det disse figurer, jeg ville arbejde videre med. 

Sådan blev hundekroppen med lidt bejdse

Efterfølgende blev jeg også den erfaring rigere at snurretoppene generelt snurrer bedre med en tynd bred skive i bunden. 

Jeg kredser hele tiden om, om man kan genkende mine figurer – hvilke kendetegn jeg skal tilføre. 

Tommelise skal stå på et åkandeblad. I eventyret indgår også en fugl og en hvid sommerfugl, som hun binder fast til bladet med sit livbånd. Jeg vil tilføre en lille sommerfugl og male en lille linje fra hendes liv op til sommerfuglen ... måske forbliver den rød som symbol for, at sommerfuglen så godt kunne lide Tommelise ... ikke helt afklaret. Men måske ender det med den kunstneriske frihed – en rød sommerfugl.

Til gengæld har jeg i min genlæsning af Fyrtøjet fundet et kendetegn ved hunden. Den hund, der har øjne så store som Rundetårn vogter over guldmønter. Det er dét, jeg skal! Jeg vil skære en ekstra skive i samme tykkelse som 'åkandebladet' og male det guldfarvet med akrylmaling. Her på vil jeg lime små 'guldmønter' lavet af guldmalet pap, der er stemplet ud med en hulmaskine. Der skal være 'mønter' langs kanten, så der stadig er plads til hunden. Sådan!

Intet er skidt ...

Tommelise er drejet. Det viser sig, at den træsort der var til rådighed er en tung én af slagsen. Det betyder, at snurre-effekten udebliver. Hun drejer i meget kort tid trods 'åkandebladet', der erfaringsmæssigt er mirakelmidlet i den forbindelse.

Det virkede jo fint med min hund! Jeg har prøvet flere forskellige tiltag: flere plader, forskellige underlag, rundet spids, snurrepauser, telepati ... FRUSTRATION!

Til sidst indviede jeg en ny pind (måske havde jeg gjort en fejl ved at ændre spidsen). Den pind var noget længere end den første ... der måtte en anden snurreteknik til ... ligesom når der skal tændes bål med to pinde – mellem to håndflader! Ha! Jeps! Nu snurrer det lystigt igen. Jeg er glad. Det er udviklet til at blive en snurretop med særlig teknik.

Tid til karakter

Til at understrege hvilke figurer, jeg har valgt, skal de lige have lidt afsluttende finish i form af maling, lak og læder. 

Tommelises kjole skal være hvid med blåt bånd om livet og blå kiler i skørtet, så hun ikke fremstår som en hvid brud. En sommerfugl blev sat på brystet af hende – dog i en mindre udgave end der lægges op til i eventyret og uden snor, som jeg først havde tænkt. 

Mht hvordan Tommelises hårpragt skulle fremstå besluttede mig for at se, hvad pensel og frihånd kunne fremtrylle. Jeg er tilfreds ...

Hovedet til hunden med øjne så store som Rundetårn skulle også gøres genkendelig. Udover at bejdse kork-kuglen, valgte jeg at supplere med andre materialer end akrylmaling – læder og tegnestifter med hhv flade og runde hoveder. Jeg havde egentlig været på jagt efter polstersøm, men en studiekammerat gav mig idéen til almindelige tegnestifter med fladt hoved til øjne. Og snuden skulle selvfølgelig være rund!

Der kom lige en figur mere ...

Efter at de to figurer var blevet færdige, lå der en figur mere og puslede inde i mit hoved – den grimme ælling ...

Det strandede dog på, at jeg ikke synes tiden var til flere trædrejninger (jeg ville gerne lave en kugle eller elipse med filt rundt om), og at jeg ikke synes måden at lave et hul i midten af figurerne var optimal. Trods søjlebor var min erfaring, at de kunne være rigtig svært at fiksere irregulære elementer for at ramme lige i midten. Og umiddelbart havde jeg ikke set færdigproduceret kugler, der var store nok i diameter til at en færdig figur kunne få cirka samme størrelse som Tommelise og hund.

Og så alligevel! I anden anledning fandt jeg pludselig lige dén kæmpekugle med en diameter på 46 mm og et forboret hul. Den ville jeg forsøge at halvere, så den kunne deles som de to andre figurer. Meeen hvordan får man lige lavet det snit helt lige, så delene ikke bliver skæve i samlingen? At spænde en kugle fast i en høvlbænk er no-go! Dernæst afprøvede jeg at sætte en stok igennem hullet til fastholdelse og se om det kunne lykkes i den lille båndsav – NEJ! Kuglen kunne ikke fikseres godt nok. Deling forkastet. Der måtte filt om hele kuglen.

Derudover ville jeg sætte lidt hals på 'ællingen' og med den erfaring og idé som udgangspunkt rettede jeg til denne skitse

Jeg kunne jo ligeså godt 'genbruge' en af de kugler, jeg har afprøvet teknikker på, når der alligevel skulle filt omkring.

Og hvad gør man, når der ikke er grå karteuld, men kun mørkegrå og naturfarvet? Blander selv!

Så skulle der udtænkes næb, øjne og svanefødder. Til øjne ville jeg bruge tegnestifter med hoveder. Til næb brugte jeg nedenstående som udgangspunkt, klippede ud i papir, formede og limede, så jeg endte med et mønster til et lædernæb

Og sådan kom min sidste figur i snurretopsamlingen til at se ud

En beholder til min mappe

Første step var at betragte en grøn væg på campus med mange billeder, en buste og en klassisk hovedløs statue af en dame. Farvesammensætningen og indtrykket var – i min optik – dystre. Faktisk blev jeg frustreret over at skulle finde inspiration for noget, der overhovedet ikke tiltalte mig. Og især når jeg havde fået at vide, at det jeg kom frem til skulle bruges som udsmykning på min beholder.

Først prøvede jeg forskellige designgreb på det stramme former, billede-

rammerne havde. Det blev til trekanter ... Arhh ...

 

Efter at frustrationen nærmest havde ætset mig op, valgte jeg at tænke på andre værker/kunstværker i kunstinstallationen. Jeg kom i tanker om den hovedløse statue ... måske var der noget dér? Forskellige designgreb blev igen taget i brug ...

Det måtte lige hvile lidt. Mens så fik jeg en fiks idé ... kl. 4 om natten!

 

Efter sparring med Stine og Mark ... 

... og lidt broderigarn fra min oldemor ... :-)

Beholder til A3-mappe – tværformat

Jeg har behov for transport af en A3-mappe til og fra uddannelsessted. Hvordan kan jeg designe en beholder til en A3-mappe, der frigør hænderne, beskytter mod vejr og vind og sørger for at mappens indhold er samlet under transport? Skal der være plads til andet end mappen? Skal der være lommer til småting?

Papirudgave i 1:1.
Erfaring med konstruktion af hanke.
Hanken foran trækker på en uskøn måde og virker ufleksibelt.

Ny tankerække igangsatmed løbegang og line. Yderligere funktion opstår ogtransport af rør er nu en mulighed: Linen foran under stofstykketkan justeres og et rør kanskubbes gennem løkkerne.

Hele beholderen er i armeret plast, hvorpå stof med udsmykning er monteret på ca. halvdelen af taskens format (startende ca. ¼ oppe og den sidste ¼ af plasten er ombuk, så det ikke kan regne ned i tasken). Broderigarn fra min oldemor. Linen er sønnikes gamle 'bamsesnor' (nylontorv/klatreline).

Færdige produkt blev ... Ta-ta!

Snittekniv med skaft i 'grønt træ'

Sideløbende med barkdåsen, skal vi også alle lave en snittekniv med skaft i friskt træ.

Først skulle der kløves.

Dernæst skulle det udvalgte træ bankes ned over kniv-enden og hugges til med økse, så skaftet tilnærmelsesvis var i facon.

Og så var det ellers igang med snittekniv (en anden) og sandpapir. Til sidst er det bare at vente og håbe på, at træet ikke sprækker, når det tørrer og spænder sammen om kniven. Blev noget træt i albuen ... ;-)